Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 26/11/2019
16:45 - 20:30

Lokation
København

Kategori


Måske har du set åbningen af Folketinget eller en af Folketingets mange debatter eller samråd. Her har du måske tænkt; gad vide, hvordan medlemmerne af Folketinget samarbejder og hvordan deres dagligdag er.

Som medlem af getAhead får du til vores næste medlemsarrangement; tirsdag den 26. november kl. 16.45, mulighed for en personlig rundvisning på Christiansborg af EU-ordfører Jan E. Jørgensen fra Venstre, Frederiksberg.

Jan E. Jørgensen har i en årrække været medlem af Folketinget og er kendt for sine interessante og muntre rundvisninger i Folketinget, hvor han fortæller om livet i huset på Slotsholmen.

Vi slutter af i Snapstinget – hvor man normalt ikke kan komme ind udefra – med en tapas buffet.

Prisen for rundvisningen er blot 80 kr. per person. Gæster er meget velkommen til 110 kr. per person. Tapas buffeten koster 169 kr. per person og dertil skal du lægge drikkevarer.

Vi har samlet 25 pladser, så det er først til mølle med sin tilmelding og sidste frist er mandag den 18. november 2019. Tilmelding sker ved at sende mail til Jan Nørgaard på jan.norgaard.christensen@gmail.com med dit navn, telefonnummer og evt. navn på gæst, samt indbetale 249 per person (gæster 279 kr.). Indbetaling er også senest mandag den 18. november på konto med reg.nr. 2314 og kontonr. 0756479644.

Vi mødes foran Folketinget senest kl. 16.45, da vi skal tjekkes ind. Rundvisningen starter kl. 17.00. Efter rundvisningen går vi til Snapstinget og spiser ved 18.30 tiden.

Adresse:
Folketinget
Christiansborg
1240 København K

Mvh Jan Nørgaard
På vegne af Getahead forretningsudvalg