Succeshistorier

Vores statistikker viser, at det nytter noget at kontakte virksomhederne. I løbet af et år har getAhead.dk besøgt 225 virksomheder – det svarer til et virksomhedsbesøg pr. arbejdsdag. Vores opsøgende virksomhedskontakt har desuden resulteret i rigtig mange jobmuligheder – og en del af disse er aldrig blevet slået op på eksterne jobdatabaser.

Derudover oplever vi, at mange virksomheder er positive over for netværkets koncept og proaktivitet, og at de sagtens kan se fordelene i at bruge getAhead.dk frem for dyr rekruttering eller annoncering. Vi får ofte tilkendegivelser fra virksomheder, der vil bruge os, næste gang de får brug for nye medarbejdere.

Dennis´ historie – to jobs gennem getAhead.dk
Jeg blev fritstillet fra mit tidligere job, fordi min arbejdsgiver måtte lukke virksomheden, og startede ud med at søge opslåede stillinger. Da det efter en måneds tid endnu ikke havde givet resultater, begyndte jeg at tænke i andre baner og tog til Fest for Fyrede. Her blev jeg begejstret over getAhead.dk’s aktiviteter og positivitet og tog derfor til det næste informationsmøde for at høre mere. Jeg meldte mig ind i netværket med det samme.

Godt og vel en måned senere fik jeg en mail – som alle jobsøgende modtager – fra et tidligere getAhead.dk-medlem om en interessant stilling. Jeg sendte mit CV til det tidligere medlem, der sendte det videre til sin chef, og næste dag blev ringet jeg op og inviteret til samtale. Min samtale gik så godt, at selvom virksomheden slog stillingen op eksternt, så tilbød de mig jobbet med start en lille måned senere. Jeg var selvfølgelig rigtig glad – men glæden ved at være medlem af getAhead.dk stoppede ikke her.

Senere fik jeg endnu en mail gennem netværket om en spændende stilling, der var mere i tråd med min uddannelse. Jeg sendte mit CV til konsulenten fra getAhead.dk, der sendte det videre til virksomheden – stillingen var ikke slået op eksternt på det tidspunkt. Ugen efter kontaktede virksomheden mig og inviterede mig til samtale. Den gik godt og førte til endnu en samtale – samme dag blev jeg tilbudt jobbet, som jeg endte med at takke ja til.

Så efter kun lidt mere end to måneder som jobsøgende medlem i getAhead.dk var jeg så heldig at have to jobtilbud og respektive kontrakter i hånden. Derfor kan jeg kun give getAhead.dk mine varmeste anbefalinger.

En tilfreds kunde – testimonial fra Peter Justesen Company
I foråret 2012 overtog Peter Justesen Company en mindre fransk virksomhed, der sælger duty free varer i Frankrig og til franske repræsentationer rundt om i verden. Vi vurderede, at vi havde brug for kompetent salgs- og marketingprofil – der samtidig talte flydende fransk – i en periode på foreløbig seks måneder. Som altid skulle afrejsen til Frankrig helst være sket i går …

Så vores mål var at finde en kandidat så hurtigt som muligt, og vi besluttede at kontakte et større headhunterbureau og getAhead.dk. Jeg kontaktede samme eftermiddag getAhead.dk med min udfordring. Og til min store overraskelse mente konsulenten fra getAhead.dk, at de havde en relevant kandidat. Samme aften blev jeg kontaktet af Mikael – getAhead.dk’s relevante kandidat – og vi mødtes første gang ugen efter. Et par uger senere var Mikael på plads i Frankrig og i fuld gang med at sikre et fortsat fornuftig drift af den franske virksomhed.

Historien er en rigtig win/win-situation – og et godt eksempel på den store betydning netværk har. Som jobsøgende gælder det om at være synlig og positivt udfarende. Det er et spørgsmål om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og at aldrig undervurdere tilfældighedernes betydning. Kan man selv skabe tilfældigheder og endda kontrollere dem? En statistiker ville sige blankt nej, men en aktiv netværker ville sige måske … Jo flere mennesker, som kender til ens jobmæssige situation, jo større er sandsynligheden for et muligt job “pludselig” opstår. Hos Peter Justesen fortsætter vi det gode samarbejde med getAhead.dk og alle de gode og engagerede medlemmer, netværket har.

Morten Rottbøll, HR-chef, Peter Justesen

Kurts historie: Job på tre dage
Mandag var vi på virksomhedsbesøg for at præsentere getAhead.dk. Dagen efter var jeg til jobsamtale hos virksomheden, og onsdag have jeg min første arbejdsdag i selv samme virksomhed. Aldrig tidligere har jeg fundet et job på så kort tid. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at getAhead.dk har betydet, at jeg fik det job.